SPISEFORSTYRRELSER – HJÆLP OG TERAPI

En spiseforstyrrelse er generelt det fysiske udtryk på det psykiske indhold i kroppen.

Man kan også sige, at der er en ubalance i samspillet mellem krop og psyke (følelser), og selvom intentionen er at have det godt i livet, så bliver ubalancen symptomet som kendetegner spiseforstyrrelsen. Hvad enten det er anorexi, bulimi eller overspisning.

En spiseforstyrrelse kommer ofte snigende over længere tid, og for rigtig mange mennesker kan det være meget svært at opdage i tide, fordi det starter som en form for strategi til at kunne takle svære eller ubærlige følelser. En måde at opretholde kontrol, sikkerhed og meningsfuldhed på. Over tid kan forstyrrelsen fylde så meget, at det begynder at gå ud over livskvalitet og samværet med mennesker tæt på dig. Og det slider på kroppen, hvad enten du under- eller overspiser eller kaster maden op.

Når du har mistanke om at du har en spiseforstyrrelse, er det vigtigt du søger hjælp og støtte til at slippe spiseforstyrrelsen igen, jo hurtigere jo bedre.

TERAPIEN

Min erfaring er at der aldrig er en enkelstående årsag til en spiseforstyrrelse. Der er ofte mange situationer, som i sammenhæng og samspil kan knyttes til en forståelse af, hvorfor man udvikler en spiseforstyrrelse. Det vigtige her er at understrege at man ikke ER sin spiseforstyrrelse. Skam og skyld er to følgesvende til enhver spiseforstyrrelse. …..

I terapien benytter jeg forskellige tilgange til at støtte og hjælpe dig ud af spisemønsteret. Fundamentet vil altid være bygget på et tillidsrum, hvor det er absolut ok at være sig selv, fuldstændig som den man er. I tryghed kan du begynde at udforske og lære at rumme de sværeste følelser, lære at sætte grænser, undersøge behov og længsler bl.a. og derigennem starte din egen sikre vej ud af spiseforstyrrelsen.